Aktive investorer tjener flere penge i længden

I 1991 offentliggjorde Nobelpristager William Sharpe artiklen ‘Arithmetic of active management’.

I artiklen argumenteres for, at aktive investorer i gennemsnit opnår lavere afkast end passive investorer, da de som regel har højere omkostninger.

I Sharpening the Arithmetic of Active Management fra den kendte danske økonomiprofessor Lasse Heje Pedersen leveres et interessant bidrag til debatten om aktiv og passiv investering, da der heri rykkes ved en af de grundlæggende antagelser, som William Sharpe opstillede i 1991, nemlig en implicit antagelse om, at markedsporteføljen er konstant.

En antagelse, der ikke er opfyldt på grund af for eksempel indeksændringer, emissioner, konkurser, virksomhedsovertagelser, aktietilbagekøbsprogrammer og geninvestering af udbytter.

I en portefølje bestående af amerikanske aktier, hvori der ikke blev handlet, ville den passive investors portefølje efter 10 år kun repræsentere ca. 60 pct. af markedsporteføljen.

Passive investorer er således nødt til at handle for at fastholde markedsporteføljen og oftest til dårligere priser end den aktive forvalter opnår.

“Aktive investorer kan opnå et merafkast i forhold til passive investorer”

Lasse Heje Pedersen

Lasse Heje Pedersen konkluderer, at aktive investorer kan opnå et merafkast i forhold til passive investorer og at der behov for både passiv og aktiv forvaltning.

Passiv forvaltning tilbyder lave omkostninger og et markedslignende afkast mens aktiv forvaltning tilbyder muligheden for et afkast som ligger over markedet gennem aktive valg og naturligvis også risikoen for et lavere afkast end markedet.

Derfor er det bedst at overveje, at kombinere passive investeringer gennem indeksfonde med aktiv forvaltning.

#PROTONS