Virksomhederne fosser ud af Danmark

Ni ud af de ti mest forskningstunge virksomheder i Danmark vil øge forskningen i udlandet de kommende år, næsten det samme gælder de virksomheder som opnår succes efter etableringen.

Legos næste klods, Danfoss’ næste pumpe og Vesta´s næste vindmøller bliver ikke »made in Denmark«.

En ny undersøgelse afslører, at 9 ud af 10 af Danmarks mest forskningstunge virksomheder de kommende år vil flytte stadig mere forskning til udlandet og dermed i alvorlig grad tænde advarselssignalet for, hvad der i fremtiden skal skabe vækst og dermed grundlaget for Danmark som en velfærdsstat.

“Jeg har besøgt stort set alle verdens vigtigste universiteter, og jeg må konkludere, at danske universiteter på alt for mange områder ikke kan være med. Når man ser, hvordan man i udlandet satser på forskning, udvikling og på uddannelse, så er det tydeligt, at Danmark hastigt er ved at falde bagud. Politikerne siger, at vi skal være et videnssamfund, men samtidig falder investeringerne i forskning. Det hænger ikke sammen”

Finn Strøm Madsen

Det er intet nyt, at en stor del af de danske virksomheders produkter er »made in Langbortistan«. Men gør virksomhederne alvor af planerne om at flytte udvikling og forskning til udlandet, vil det efterlade Danmark i en udsat position.

Meldingen fra virksomhederne er nærmest katastrofalt nyt på et tidpunkt, hvor regeringen har erkendt, at dansk forskning skal have en kæmpe kapitalindsprøjtning for at få niveauet op – og dermed fremtidssikre Danmark.

Det er tårnhøje skatter, mangel på arbejdskraft og ikke mindst mangel på relevant offentlig forskning på bl.a. danske universiteter, der tvinger virksomhederne på flugt.

Det viser en ny stor undersøgelse af danske virksomheders forskningsindsats, hvor Dansk Industri har spurgt 300 virksomheder. Virksomhederne i undersøgelsen repræsenterer op mod 70 pct. af den samlede private forskning i Danmark og er således et vægtigt bud på, hvordan virksomhederne ser udviklingen for dem – og inddirekte Danmark.
Stort pres på firmaerne

“Vi har længe vidst, at virksomhederne var pressede af lønniveauet, af høj skat og af vanskelighederne med at skaffe tilstrækkelig med arbejdskraft. Men det er alvorligt når virksomhederne konkluderer, at de er tvunget til at flytte forskning til udlandet, fordi de danske universiteter ikke forsker i det rigtige. Virksomhederne oplever, at den offentlige forskning ikke i tilstrækkelig grad er rettet mod virksomhedsrelevante områder og det tvinger dem til at flytte ud”

Forskningspolitisk chef Charlotte Rønhof fra Dansk Industri

En af de helt store aktører i Danmark er vindmøllefabrikken Vestas. Selskabet hører til blandt Danmarks største arbejdsgivere, og selv om selskabet har etableret sig i stor stil i udlandet, så har det hele tiden været planen, at selskabet ville have en stor del af forskningen og udviklingen solidt placeret i Danmark.

Men den plan er under hårdt pres. For lavt niveau på uddannelsesområdet, for lidt relevant offentlig forskning og mangel på arbejdskraft, tvinger Vestas til at rykke stadig flere udviklingsjob til udlandet.

“Vores virkelighed er, at Vestas lægger fire ud af fem nyansættelser inden for forskning & udvikling uden for Danmark. Som virksomhed må vi konstatere, at Danmark ikke er i stand til at levere medarbejdere med de fornødne kompetencer og ikke i det antal som vi har brug for. I Danmark er der alt for lidt forskning i tekniske videnskaber. Som virksomhed har vi svært ved at finde offentlige forskningssteder med globalt ledende kompetencer. Det betyder, at vi ikke kan etablere ph.d-specialer med danske forskere, og det betyder, at vi må gå til udlandet, når vi skal finde nye universiteter at samarbejde med”

Finn Strøm Madsen, Forskningsdirektør i Vestas

Målrettet forskning

Han opfordrer til, at den offentlige forskning målrettes på 10-15 områder, hvor ambitionen til gengæld skal være, at man skal være i den absolutte verdensklasse. Idéen får støtte fra videnskabsminister Helge Sander.

»Vi skal fokusere på færre områder, hvor vi skal være med helt i front. Det er nok korrekt, at vi har spredt forskningen for meget, men det nok typisk dansk, at vi prøver at gøre flere tilfredse. Personligt så jeg gerne, at vi fokuserede på endnu færre, måske kun fem områder, så vi dér kunne blive virkelig stærke,« siger videnskabsminister Helge Sander (V).

Det er på mange måder en forudsigelig udvikling, at der flytter stadig mere forskning og udvikling til udlandet. Første bølge af globaliseringen var, at produktionen af produkter flyttede fra Danmark til billiglande. Siden er det naturligt, at virksomhederne i stigende grad ønsker at have udviklingen af nye produkter tæt på produktionen – og tæt på de markeder, som også vokser frem i bl.a. Fjernøsten.

Alligevel ryster indholdet af undersøgelsen Dansk Industri.

“Det er en naturlig del af globaliseringen, at produktion flytter rundt, og det er en gevinst for Danmark. Men der skal jo gerne være noget tilbage, og der er det altafgørende, at vi kan bevare store dele af virksomhedernes udvikling og forskning i Danmark”

Charlotte Rønhof, Dansk Industri

Siemens, der er tysk-ejet, er en af de virksomheder, der har investeret mest i Danmark de seneste år. Selskabet har bl.a. overtaget vindmøllefabrikken Bonus, der nu hedder Siemens Wind Power og har omfattende forskning på en række områder i Danmark.

“Brug de nye globaliseringsmidler målrettet. Sørg for at få etableret et eller to eliteuniversiteter med den rigtige forskning. Gør, som man har gjort på nano-området på DTU, hvor man nu er verdensledende. Danmark er inde i en forskningsmæssig nedadgående spiral, hvis den skal vendes, skal der handles nu”

Finn Strøm Madsen

Her finder topchef Jukka Pertola, at Dannmark fortsat har en række kompetenceområder, men at det er tid at fokusere en stor del af de offentlige forskningskroner på områder, som kan have en positiv effekt på virksomhederns konkurrenceevne.

“Jeg foreslår, at forskningsmidlerne deles i to puljer. Den ene pulje kan bruges bredt og på en måde, som universiteterne synes passende. Den anden del skal så bruges til mere konkrete projekter, f.eks. forskning som virksomheder efterlyser. Det skal gøres på en måde, så det kan køre let og ubureaukratisk, og så der hurtigt kan etableres et samarbejde. Vi oplever, at der er mange områder, hvor den offentlige forskning er særdeles godt med, men det vil være rigtigt at få flere ressourcer kanaliseret ind i områder, hvor også virksomhederne kan få et udbytte”

Jukka Pertola

/Peter Suppli Benson, Berlingske Business /Redigeret af PROTONS redaktion