FINANSKRISE 2020 ELLER?

Her er forskelle og ligheder fra de hektiske dage i 2008

Synet af finansmarkeder i frit fald og rådvilde regeringsledere har på det seneste fået mange til at tænke på finanskrisens højdepunkt i efteråret 2008. Men selvom nedturen på finansmarkederne ligner, så er kriserne meget forskellige, vurderer eksperter. Derfor bliver denne her kortere, mener de.

Corona rammer verden

Christine Lagarde, chefen for Den Europæiske Centralbank, advarede forleden en flok skræmte regeringsledere om, at Europa kan være på vej mod et økonomisk chok på linje med 2008.

Men selvom de seneste ugers voldsomme fald på finansmarkederne mere end kan måle sig med de hektiske dage under finanskrisen i september 2008, så er der ifølge eksperter tale om to vidt forskellige kriser.

Det taler for en langt mildere krise denne gang, vurderer de.

Søndag lukkede Italien for sine nordlige provinser som det første land i Europa. Tirsdag lukkede man hele landet.

Onsdag sendte statsminister Mette Frederiksen bl.a. alle landets folkeskole- og gymnasieelever hjem i 14 dage indtil videre. Torsdag fulgte Norge trop. Fredag aften lukkede Danmark sine grænser i en måned.

Tyskland, Polen, Pakistan, Frankrig, Storbritannien og USA har også taget massehjemsendelser og lukninger i brug for at begrænse smitten.

I takt med at kampen mod spredningen af coronavirus optrappes fra dag til dag, så stiger risikoen for en global recession ifølge storbanker som UBS og Citigroup.

Virksomheder indenfor bl.a. turisme, transport og energi har på ganske kort tid fået deres eksistensgrundlag revet væk under dem.

Snart vil mange andre virksomheder også lide under lukningen af økonomien.

Man er allerede begyndt at se de første fyringer. Fredag meddelte den danske hotel-, konference- og messevirksomhed BC Group, at den fyrer 350 medarbejdere som følge af coronavirussen.

Det ligner på overfladen fortællingen fra efteråret 2008. Her lukkede et kollaps i det internationale banksystem også pludseligt for pengestrømmen til virksomheder og banker verden over.

Også dengang gik det så stærkt, at regeringer og centralbanker i både Asien, USA og Europa desperat kastede sig ud i den ene redningsaktion efter den anden.

Økonomien, målt ved husholdningernes privatøkonomi og virksomhedernes økonomi, blev alligevel så hårdt ramt, at det bl.a. i Europa tog mere end otte år og to gældskriser, før man var nogenlunde på ret køl igen.

Lighederne

Det er skrækscenariet, som Christine Lagarde ifølge nyhedsbureauet Bloomberg viftede foran næserne for de skræmte regeringsledere. Hun kunne bare pege på finansmarkederne, hvor der er flere lighedspunkter.

Prisen på aktier, risikable virksomhedsobligationer og olie er nemlig styrtdykket mere end under finanskrisen.

Siden midten februar er de amerikanske aktier i S&P 500 faldet omtrent 25 pct. – de danske aktier med næsten det samme. Prisen på en tønde brentolie er omtrent halveret siden starten af året.

Det er gået væsentlig hurtigere end i 2008.

Dengang tog det ifølge Morten Kongshaug, tidligere aktiechef i Danske Bank, 201 dage, før S&P 500 havde smidt 20 pct. Denne gang har det kun taget 22 dage.

En forklaring på de drastiske fald er ifølge Niels Christensen, chefanalytiker i Nordea, at angsten og utrygheden i markedet er tilbage på samme høje niveau som dengang.

Optioner på amerikanske aktier viser en forventning om ligeså store udsving på det amerikanske aktiemarked fremover som dengang.

Forskellene på 2008 og 2020

Her hører sammenligningerne også op, mener både Niels Christensen, som selv sad på Nordeas handelsgulv i 2008, og Jesper Rangvid, professor i finansiering ved Copenhagen Business School.

Mens S&P 500 tabte 55 pct. i løbet af 504 dage under finanskrisen – og var 1253 dage om at komme tilbage til udgangspunktet – så spår bl.a. UBS og Citigroup denne gang, at vi ved allerede årsskiftet er tilbage til omtrent 5 pct. under niveauet fra februar.

Det skyldes i følge Jesper Rangvid for det første, at bankerne ikke er problemet denne gang.

»Årsagen til at vi så store fald under finanskrisen, var, at bankerne havde det dårligt. Det fik markederne til at falde, og så fik virksomhederne det dårligt, fordi de ikke kunne låne. Nu er det omvendt. Virksomhederne har det dårligt, så falder markederne og måske fører det til, at bankerne bliver påvirket,« siger Jesper Rangvid.

Han forklarer, at kriser, som er startet i banksektoren, har det med at trække meget længere ud og sætte sig hårdere i økonomien. Det er ikke det samme vi ser i dag, mener han.

»Dette er forhåbentlig en forholdsvis midlertidig situation,« siger Rangvid.

Han peger bl.a. på, at bankerne både i Europa og USA er langt bedre kapitaliserede end i 2008. Det betyder ifølge Rangvid, at de er langt mindre sårbare overfor stød til økonomien.

Regeringen har med sin anden hjælpepakke forleden da også valgt, at bruge bankerne som middel til at få flere penge ud til at likviditetstrængende danske selskaber.

I 2008 forsøgte man bare at undgå, at de gik konkurs.

En anden væsentlig forskel er ifølge Niels Christensen, at årsagen til denne krise per definition er kortvarig. Epidemier topper og forsvinder.

Tilbage i 2008 vidste man ifølge Niels Christensen ikke, hvad der gemte sig af ubehageligheder i banksystemet, og man vidste slet ikke, hvornår problemerne var løst.

»Der ligger et rebound og venter. Det er en klar forskel fra 2008,« siger Niels Christensen.

»Kursfaldet er blevet så voldsomt, fordi elastikken var trukket ekstra langt ud på aktiemarkedet. Aktierne steg 25 til 30 pct. i 2019 og i januar, februar kom der omtrent 15 pct. oveni. Det er eksorbitante stigninger. Så svirper den ekstra hårdt tilbage,« fortsætter han.

Forbrugerne

Han medgiver dog, at der er stor usikkerhed om hvordan specielt de amerikanske virksomhedsobligationer vil klare sig igennem denne krise.

Stiger konkursraten voldsomt blandt virksomhederne, kan nedturen på finansmarkederne og økonomien godt blive endnu dybere, mener han.

Markedet for disse obligationer er i følge Morten Kongshaug derfor næsten gået i stå de seneste dage, fordi der ikke er mange købere. Renten på de mest risikable obligationer, high yield, er steget fra 5 pct. til 7,25 pct.

Så høje renter kan give mange virksomheder problemer, når de skal forlænge deres lån, mener han.

Samlet set er der udestående virksomhedsgæld for 13.500 mia. dollars i henhold til OECD, der har advaret om den store gældsbyrde.

Til gengæld regner Niels Christensen ikke med, at privatforbrugerne bliver lige så hårdt ramt denne gang.

I årene op til 2008 var der i mange lande, deriblandt i Danmark og USA, fremvokset en boble i boligpriserne. Da økonomien tabte pusten, så røg boligpriserne også kraftigt nedad.

Det ramte den enkelte forbruger, som også skulle bekymre sig om at beholde sit arbejde. Forbruget røg ned, og opsparingen steg voldsomt.

Det gjorde det ifølge Niels Christensen blot endnu sværere at få gang i økonomien og forstærkede den dårlige stemning på finansmarkederne.

»Tæppet blev dengang trukket væk under boligmarkedet alle steder. Boligpriserne er også høje i dag, men risikoen for at markederne kollapser, er mindre. Derfor bliver husholdningernes økonomi ikke smadret på samme måde,« siger Niels Christensen.

Endelig så er centralbankerne og regeringerne ifølge begge eksperter blevet klogere.

Konkursen i den amerikanske investeringsbank Lehman Brothers i september 2008 var ifølge Niels Christensen med til at forstærke panikken i banksektoren, og gøre krisen meget værre.

Denne gang vil man nok ikke lade en vigtig finansiel institution gå ned, mener han.

»Jeg synes, man trækker på læren fra finanskrisen. Risikoen er lavere for en stor, ubehagelig overraskelse denne gang,« siger Niels Christensen.

Kilder: OECD | Finans | Protons

HJÆLP VOSA UD I VERDEN
Dette indhold er kopi beskyttet. Find information om rettigheder under varemærke & brug i menuen.

Når du surfer på vosa.dk godkendes vores gældende GDPR politik og benyttelse af cookies til forbedring af brugeroplevelsen. Læs alt om vores benyttelse af cookies og opbevaring af oplysninger.

Cookie-indstillingerne på dette websted er angivet til "Tillad Cookies" for, at give dig den bedst gennemgang og oplevelse af siderne. Hvis du fortsætter med at bruge webstedet uden at ændre dine Cookie indstillinger eller du klikker på "Accepter" nedenfor så samtykke du til dette.

Luk