- BLOCKCHAIN | KRYPTOVALUTA | MINING | PROTONS™
Mining er blevet hver mands eje
En kryptovaluta mining farm med flere hundrede Ampere-baseret bærbare er lokaliseret i Kina. Det indikerer tydeligt, at miners nu også jagter laptops med RTX 30 eftersom markedet med desktop versionen af selvsamme grafikkort, kæmper med tomme hylder.
I sidste uge blev det rapporteret, hvordan kryptovaluta miners jagter NVIDIA GeForce RTX 30 Gaming bærbare for at tjene penge i digital valuta. Nu er en ny video dukket op fra en af de famøse kryptovaluta mining farme, der viser flere hundrede gaming-bærbare computere, der bruges til at udvinde kryptovaluta.
Ikke overraskende er mining farmen baseret i Kina. Som videoen afslører, er mining farmen spækket med gaming-bærbare fra den kinesiske producent, Hasse.
Se videoen HER
Den mobile version af GeForce RTX 3060 kan ikke direkte sammenlignes med desktopvarianten, der tilbyder bedre specifikationer. Men derfor er den mobileversion af RTX 30 stadig et yndet mål til mining af Bitcoin og Ethereum
Ifølge NVIDIA selv starter prisen for bærbare med RTX 3060 ved 999$, men når der handles ind i større portioner, falder prisen markant. Fordelen ved brugen af bærbare til mining, er de reducerede TGP’er, som kan spare på omkostninger på el.
Hvad der er interessant her er, at brugeren har købt disse bærbare computere i bulks, hvilket betyder, at enten forhandleren, distributøren eller producenten selv åbent støtter kryptovaluta mining over kunder som gamere, som disse bærbare computere primært er designet til.
Man kunne fristes til at tro, at forhandleren, distributøren eller producenten fristes af potentielle højere salgspriser grundet scalpers.
NVIDIA forventes at lave et tiltag over for kryptomining, men eftersom væksten inden for kryptomining er stødt stigende, bliver det sandsynligvis en stor opgave for NVIDIA.
I mellemtiden frigiver producenterne mere og mere hardware, der henvender sig til kryptovaluta mining. EVGA lancerer snart sin 1300 M1 PSU, der har en 1300W rating og har en 80 PLUS Gold certificering. PSU’en har et standard ATX-design og leveres med et fuldt modulært design. PSU’en understøtter op til 6 grafikkort, har et 4 + 4-stik til CPU’en, to 6-pins stik til perifert udstyr og to SATA-porte til lagerenheder.
Denne type af PSU, er specielt bygget til at køre flere NVIDIA og AMD GPU’er i et mining setup.
PSU’en er noteret hos Newegg til en pris på $ 294,99 US og leveres med 7 års garanti. For at gøre tingene mere interessante, mens Newegg sælger PSU’en, er det kun EVGAs kinesiske og japanske sider, der officielt lister PSU’en. Det giver dog mening, fordi kryptovaluta i øjeblikket er meget populært på de asiatiske markeder.
Source & Image credit: EVGA, Harukaze5719