
Hvad tjener en minister?
Statsministeren og de øvrige ministres vederlag er fastsat i lov om vederlag og pension m.v. for ministre, jf. lovbekendtgørelse nr. 273 af 20/4-2004. Ministrenes grundvederlag er midlertidigt nedsat med 5 pct. i perioden 2011 til 2019, jf. lov nr. 480 af 30. maj 2012.
For statsministerens vedkommende udgør vederlaget 125 pct. af grundbeløbet, mens vederlaget til udenrigsministeren samt til den minister, der er nummer 2 i statsrådsrækkefølgen (p.t. udenrigsministeren), udgør 110 pct. af grundbeløbet.
I tabellen nedenfor kan du se ministervederlagene før og efter nedsættelsen af grundbeløbet:
Ministervederlag Grundbeløb* 1. april 2017**
- Statsministeren 1.482.457,21 1.509.624,72
- Udenrigsministeren 1.304.562,34 1.328.469,76
- Finansministeren 1.304.562,34 1.328.469,76
- Øvrige ministre 1.185.965,77 1.207.699,78
* Lov nr. 743 af 1. juni 2015. Midlertidigt nedsat med 5 pct. til og med 31.12.2019.
** Opskrevet med seneste reguleringsprocent (1. april 2017) på 1,8326.
Efter mindst et år funktionstid som minister er ministeren berettiget til pension svarende til en statstjenestemand på skalatrin 49. Pensionen udbetales, når ministeren er fyldt 60 år.
Der henvises til Moderniseringsstyrelsen for yderligere oplysninger om ministres vederlag, pension mv.